lørdag den 24. december 2011

Glædelig Jul

Nu er det så blevet juleaften, og jeg er udemærket klar over at det igen er blevet for lang tid siden at jeg har skrevet! (; Jeg tog jo som sagt afsted til USA d. 22 Oktober med en veninde, og vi havde en helt fantastisk tur. Vi var afsted i 11 dage, hvor vi boede i Hollywood, Los Angeles og Las Vegas. Jeg oplevede en helt masse forskellige vilde ting, som at se det flotte show Cirque Tu Soleil-The Beatles, hvilket var en uforglemmelig oplevelse! Vi var også forbi Disneyland, Knott's og efterligningen af Titanic - Alt sammen vilde oplevelser (: Ellers kom jeg hjem til en 6 ugers lang vinterferie, hvor jeg indtil nu bare har hygget mig rigtigt meget med min værtsfamilie og venner. December er en fest måned i Mexico, det vil sige at jeg de seneste 14 dage har været til rigtigt mange fester, som kaldes Posada. Det er med Tamales, vin og Piñata, og self masser af musik og glæde som mexicanere er så gode til. I Lørdags var vi hos en familie i Mexico, hvor der i den grad blev danset salsa, hvilket leder mig ind på at jeg lige er begyndt at tage klasser i dét! (;
Igår var det lillejuleaften, og den foregik med mexicanske sort/hvid film og en masse hygge. Iaften tager vi til Mexico City, og skal feste hele natten med masser af familie og traditionel mexicansk mad. Har lige netop nu afsluttet mit skype-opkald med hele min familie hjemmefra, kan kun sige at det var dejligt at "se" dem allesammen igen (: Nytårsaften ved jeg stadigt ikke hvor kommer til at foregå, men det bliver uden tvivl en festlig nat! I Februar skal jeg ed YfU'erne på ferie, hvilket også bare bliver skønt. Så alt i alt nyder jeg den mexicanske livsstil så meget som jeg kan! Jeg håber at alle må have en dejlig juleaften og jeg ønsker jer godt nytår! Vi ses om 7 måneder Danmark.

lørdag den 22. oktober 2011

Sommer, sol og godt humør

Er lige netop kommet hjem, fra en alt for lækker lørdag! En tur på verdens bedste sted efter paletta's, biografen, cafétur på mazú og rundede den lige af med at spise kinamad. Jeg ved der, igen, er gået noget tid siden jeg skrev sidst, men der har bare været så mange ting og når man så endeligt har lidt fritid, så sover man den væk. Det går rigtigt rigtigt godt! Alt kører som på skinner, og jeg er rigtigt lykkelig hvor jeg er. Jeg føler virkeligt at jeg er faldet godt til, nu er der snart gået 3 måneder og jeg kan slet ikke forstå det. Tiden flyver afsted, men sådan er det jo når man har det så godt :-) I skolen går det super, får flere og flere venner- både fordi jeg er begyndt at snakke mere spansk, men også fordi der er kommet lidt mere ro på nu, så de kan komme hen og snakke med mig i fred. Jeg kan stadig ikke være med i fag med spansk tale, men jeg er da til stede... Så indtil videre, så kører den kun på computer klasse og engelsk ;-) Jeg har én times spansk hver morgen sammen med de 5 andre udvekslingsstudenter på skolen- det er virkeligt bare godt. Jeg føler virkeligt at jeg rykker mig efter jeg er begyndt med det, så det er skønt :-) På mandag skal jeg lave min første fremlæggelse, omkring Danmark og min famile... Er simpelthen så nervøs, men mon ikke det går ;-) På fredag er der Halloween fest, det bliver helt sikkert en fed oplevelse! Det går de meget op i hernede... Rigtigt meget. Ellers er tiden gået med skole, familie, venner, fester, fødselsdage, caféture og nårh ja, dét gode vejr! Der er omkring de 31 grader lige i tiden, så jeg klager bestemt ikke! Udover det, er der ikke sket så meget, men det er skam også rigeligt, for som sagt har jeg brug for meget søvn. -Og eftersom vi spiser aftensmad så sent som vi gør, så går weekenderne ofte bare på at slappe af. Det var alt for denne gang, jeg skriver igen så snart der er noget at fortælle om ;-) Hold jer muntre!

Adiós amigos

lørdag den 1. oktober 2011

Intet nyt, er godt nyt

Ja, som overskriften siger, så er intet nyt - vel godt nyt??? I det her tilfælde er det ihvertfald. Jeg er lige nu kommet ind af døren efter et dejligt lille smut forbi starbucks og en tur i biografen med en af min søde mexicanske veninder - Faktisk blev jeg tiltalt som mand på starbucks, eftersom de skrev 'Alberto' på min kaffe, og alle kiggede mærkeligt på mig da jeg tog en kaffe med et mandligt navn på... Men det er næsten blevet rutine hernede, de forstår bare ikke mit navn.
Jamen siden sidst er der vel sket en masse, og så alligevel ikke... I skolen er det hele som det plejer, masser af spansk tale som jeg stadig ikke helt forstår! Men når det så er sagt, vil jeg dog sige, at jeg syntes det går fremad for hver dag. Ellers bruger jeg bare store mængder tid på at sove, for vi spiser aftensmad ved midnatstid, og så ellers op igen klokken 6 og i skole - og når sådan en dag er overstået... Så er man altså helt flad! I skolen er jeg kendt som 'Güera', som er betegnelsen for "blonde pige", selv folk jeg ikke har snakket med før kalder mig det... Muligvis fordi de ikke tør prøve på at udtale mit navn ;-)
Har også lige fået at vide at 1 af de 2 ture YFU tilbyder, går til verdens lækreste strand - Cancun. Det skulle vidst være det vildeste, så det glæder jeg mig bare rigtigt meget til! ....Der skulle vidst også være ekstremt varmt og solrigt, men det er jo ikke så dårligt ;-) ...Selvom jeg dog også prisætter de daglige 28 grader ;-)
Jeg er stadigt med min værtssøster til stort set alt hvad hun foretager sig, om det så er fester eller en tur forbi skolen om aftenen for at se en omgang americansk fodbold... Hip som hap ;-) Men jeg nyder det rigtigt meget, også der får jeg mødt en masse nye spændende forskellige mennesker og oplevet en helt masse! Men i det hele taget er jeg bare rigtigt glad for min familie, jeg kan ikke forestille mig at en familie kunne ha' taget så godt imod mig, og givet mig så meget kærlighed, som denne her familie. Jeg føler mig heldig!
I sidste weekend var jeg til min første '15 års', det er lidt det samme som en amerikansk 'sweet 16'. Det var først en tur i kirke, derefter hen i et stort telt med masser af musik fra et mariachi band, masser af mad og en fest om aftenen. Helt vildt fedt at prøve, meget anderledes, men oplevelsesrigt. Søndag var vi i kirke, en helt specielt kirke i Cholula, som var meget smuk. Jeg er efterhånden blevet glad for at gå i kirke, men også fordi at det betyder noget helt specielt for dem hernede, og fordi at det oftest er meget spændende at være med og iagttage hele ceremonien. 
I denne her weekend er min værtsmors ene søster og hendes mor på besøg, de er vældig søde- men igen, så kan det intet engelsk, så jeg kan virkeligt tage mig sammen når jeg har en samtale med dem... ;-)
I løbet af de næste to uger vil vi igen tage til Mexico city og besøge den søde familie Santiago som jeg efterhånden har mødt et par gange. Den dag vil jeg, vania og deres to drenge Jorge (18) og Alberto (21) tage til et stort center fyldt op af elektroniske forlystelser kaldet 'six flags'... Det ser jeg frem til :-)
Ellers ikke så meget nyt herfra, hvis i har noget i vil spørge om, kan i jo altid smide en mail :-)
Ciaoooo

torsdag den 8. september 2011

Viva mexico!

Jeg undskylder meget for, at der er gået så lang tid siden sidst, men der er bare sket så meget så har slet ikke haft tid til at skrive herinde!:-) Jeg er begyndt i min mexicanske skole, hvilket går rigtigt godt! Der er mange som har taget rigtigt godt imod mig, og gjort det forholdsvis let for mig at starte op som den fremmede blonde pige, som ingen kender... Nå men jeg har altså gået i skole i tre uger nu, det er lidt svært at følge med i alt det spanske, men jeg prøver og lære for hver dag. Skolen er meget anderledes hernede og jeg føler at dagene går rigtigt hurtigt, fordi at timer og pauser er fordelt på en meget speciel måde ;-)  Har også lige meldt mig til basket efter skole, eftersom at de tror at håndbold er "soccer", bare hvor du kaster med bolden... Forkert svar mexico, prøv igen.
Jeg er blevet rigtigt glad for min familie, de er en rigtig dejlig ægte mexicansk familie, som bare er åbenhjertede, smilende og grinende, lige noget for mig :-) . Var til min første mexicanske fest sidste fredag, hvilket var en succes. Jeg lærte mang søde mennesker at kende, og det var igen en del anderledes en danskernes fester :-) Har så småt vendt mig til kulturen hernede, men tror aldrig jeg vænner mig til gade hunde, grillede insekter og skoleuniform! Men det er jo alt sammen en del af det. De her 3 uger bliver "independence" fejret i Cholula, folk fra staterne omkring køre flere timer for at komme til byen jeg bor i, Cholula, for at opleve den fest vi har. Der er boder, sælgere og forlystelser så langt øjet rækker, og det har helt bestemt været en oplevelse. Sidste weekend var der noget familie fra nabo staten Querétaro, så vi fik masser af traditionel mexicansk mad, festede og hyggede os. Søndag var jeg på et helt nyt museum som handlede om uafhængigheds krigen, meget fascinerende da det stort set ikke havde noget som helst med et museum at gøre ;-) Men som i nok kan høre, så er hverdagen begyndt at indfinde sig, og alt går som detskal. Jeg har det rigtigt godt, og jeg lover, at jeg nok snart skal skrive igen, nu er der jo også kommet lidt ro på ;-) Det var alt for nu. Ciao  

tirsdag den 16. august 2011

Hej Mexico

Nu er det 6 dage siden, at jeg stod i Kastrup lufthavn for at lade et fly foere mig ned til mit "nye liv". Det var en helt ukendt og maerkelig fornemmelse, at sige farvel til min familie, og bare se dem forsvinde mere og mere, jo laengere jeg kom op ad rulletrappen. Men egentligt var jeg saa spaendt, at jeg hverken graed eller taenkte videre over, at skulle forlade det hele. Jeg sov slet ikke paa vores 16 timer lange rejse i flyet, der var ligesom bare alt for mange tanker i mit hoved! Naa, men endelig naaede vi frem, og da vi skulle til at lande, saa vi Mexico city oppefra....... Jeg har da aldrig kunnet forestille mig saa mange huse, samlet paa ét sted, ligemeget hvilken vinkel du kiggede, der var bare huse saa langt oejet raekkede! ...men ja ok, 21 millioner indbyggere i en by??? ...Saa er det vel klart ;-) Saa blev vi guided ud ud i en bus, og da vi havde koert i godt to timer, var vi endeligt fremme... Godt traette efter at have vaeret igang i 34 timer. Men de efterfoelgende dage stod paa at laere alle de andre YFU'ere at kende, og faa os forberedt paa vores store "eventyr". Da det endelig... og jeg mener, endeligt, blev loerdag blev jeg koert til Puebla, hvor min familie ville hente mig... Og det gjorde de heldigvis ogsaa ;-)

Far(Luis), Mor(Olivia) og soester (Vania) stod der lige pludseligt, og var klar til at tage mig med hjem. Paaa vejen hjem holdte vi ind for at faa en is, og allerede der, fandt jeg ud af, at jeg havde vaeret utroligt heldig!

Jeg bor i et lille hvidt hus (rigtigt mexicansk), meget hyggeligt! Jeg bor áa vaerelse med min storesoester Vania, hvilket passer mig glimrende :-) Det er meget anderledes end det derhjemme, saa det er lige som det skal vaere :-) Vi spiser staerkt mad, griner, ber' bordboen, gaar i kirke og hygger os til langt ud paa natten. De er simpelthen en fantastisk familie!

Paa Mandag (d. 22 August) skal jeg starte i skole, med skoleuniform og det hele! Jeg er noget saa spaendt, det er helt vildt!

Imorgen kommer der nogle af mine foraeldres venner over, og saa staar den vidst paa et rigtigt mexicansk maaltid! ;-)

Det var alt for nu, jeg skriver snart igen!

Ciao

tirsdag den 2. august 2011

Countdown

…I lørdags holdte jeg afskedsfest for min familie, vellykket aften med godt humør, solskin og nårh ja - ny mobil og andre smækre sager! ;-) det var nu en ret mærkelig følelse da alle tog hjem, og man vidste at man ikke skulle se dem i lang tid ...Især da det kom til at vi skulle sige farvel og alle folk var sådan "vi er så misundelige på dig, nyd det nu, vi ses om et år" agtige... Jeg tror så småt at det er ved at gå op for mig, at det jeg har ventet på så længe nu, er lige om hjørnet!  Jo mere jeg skriver med min værtsfamilie, jo mere jeg får at vide om byen - kulturen - sproget... Jo mere længsel har jeg for at komme ind i flyet, og bare lade det føre mig ned til "min nye tilværelse". Fra i morgen af, kan jeg sige "Jeg rejser på onsdag", der er otte dage tilbage nu… Og jeg glæder mig helt tosset! Næste opslag bliver nok fra mexicansk jord - så der går lidt tid :-)

Ciao!

lørdag den 16. juli 2011

My mexican family!

 I den sidste uges tid har jeg skrevet meget med min værtssøster Vania.
Det har taget sin tid at få kontakt til min værtsfamilie i Mexico, da YFU havde givet mig en forkert mail adresse, hvilket var grunden til at jeg aldrig fik svar.
Men i søndags skrev jeg så en mail til min værtsmor på hendes rigtige mail adresse, hvorefter der to dage efter lå en mail fra Vania i min indbakke. Vania har skrevet, at der er den bo jeg skal bo i, Cholula, bor  der  115,704 mennesker. Hun skriver også at det er en meget smuk by, og Cholula er kendt for dens mange kirker… Hun skriver at der er et rygte om, at der er 365 kirker, alene i Cholula. Jeg skal bo i centrum i Cholula, hvilket passer mig ganske glimrende! ;-)
Der er nu kun 25 dage til min afrejse, og jeg kan så småt mærke at spændingen vokser. Vania sendte mig et billede til mig, af dem i forgårs, de ser alle fire utroligt søde og imødekommende ud, hvilket gør, at jeg har svært ved at vente på at komme derned! :-)
 Jeg har fået at vide, at jeg skal gå i skole i byen Puebla, hvilket er en ok stor by, med 6 millioner indbyggere. Puebla ligger tyve minutters kørsel fra min egen by. Puebla er forstaden til hovedstaden Mexico city hvor der bor 22 millioner mennesker - Hvilket jeg syntes, lyder ret OK ;-)
Jeg tror det var alt for nu…

Adios :-)

mandag den 30. maj 2011

Mexico - Here I Come!

Min mor ringede til mig forleden dag, da jeg var ude på efterskolen. Hun fortalte mig, at jeg havde fået brev fra YFU, jeg havde endeligt fået min værtsfamilie! Jeg skal bo i San Pedro Cholula, i Puebla, Mexico. Det kunne ikke være bedre, jeg skal bo i den sydøstlige del af Mexico, ikke langt fra Mexico City! Ligesom jeg havde ønsket... Min værstfamilie er i mine øjne helt perfekt, jeg har en far og mor (Louis og Olivia) - min mor er hjemmegående og min far er entreprenør, så var jeg også så heldig at få to søstre (Vania og Adriana), på 16 og 19 -  Dog kommer jeg ikke til at se noget til hende på 16, da hun selv skal være på udveksling i Tyskland. Jeg er helt oppe at køre, og glæder mig nu bare endnu mere til at komme derned. Der er også kun 9 uger til at jeg skal stå i Kastrup Lufthavn og vinke farvel til min familie - Tanken er lidt skræmmende, men jeg kan heller ikke vente til at komme afsted! Det var alt for denne gang...

Adiós!