Nu er det så blevet juleaften, og jeg er udemærket klar over at det igen er blevet for lang tid siden at jeg har skrevet! (; Jeg tog jo som sagt afsted til USA d. 22 Oktober med en veninde, og vi havde en helt fantastisk tur. Vi var afsted i 11 dage, hvor vi boede i Hollywood, Los Angeles og Las Vegas. Jeg oplevede en helt masse forskellige vilde ting, som at se det flotte show Cirque Tu Soleil-The Beatles, hvilket var en uforglemmelig oplevelse! Vi var også forbi Disneyland, Knott's og efterligningen af Titanic - Alt sammen vilde oplevelser (: Ellers kom jeg hjem til en 6 ugers lang vinterferie, hvor jeg indtil nu bare har hygget mig rigtigt meget med min værtsfamilie og venner. December er en fest måned i Mexico, det vil sige at jeg de seneste 14 dage har været til rigtigt mange fester, som kaldes Posada. Det er med Tamales, vin og Piñata, og self masser af musik og glæde som mexicanere er så gode til. I Lørdags var vi hos en familie i Mexico, hvor der i den grad blev danset salsa, hvilket leder mig ind på at jeg lige er begyndt at tage klasser i dét! (;
Igår var det lillejuleaften, og den foregik med mexicanske sort/hvid film og en masse hygge. Iaften tager vi til Mexico City, og skal feste hele natten med masser af familie og traditionel mexicansk mad. Har lige netop nu afsluttet mit skype-opkald med hele min familie hjemmefra, kan kun sige at det var dejligt at "se" dem allesammen igen (: Nytårsaften ved jeg stadigt ikke hvor kommer til at foregå, men det bliver uden tvivl en festlig nat! I Februar skal jeg ed YfU'erne på ferie, hvilket også bare bliver skønt. Så alt i alt nyder jeg den mexicanske livsstil så meget som jeg kan! Jeg håber at alle må have en dejlig juleaften og jeg ønsker jer godt nytår! Vi ses om 7 måneder Danmark.