mandag den 30. maj 2011

Mexico - Here I Come!

Min mor ringede til mig forleden dag, da jeg var ude på efterskolen. Hun fortalte mig, at jeg havde fået brev fra YFU, jeg havde endeligt fået min værtsfamilie! Jeg skal bo i San Pedro Cholula, i Puebla, Mexico. Det kunne ikke være bedre, jeg skal bo i den sydøstlige del af Mexico, ikke langt fra Mexico City! Ligesom jeg havde ønsket... Min værstfamilie er i mine øjne helt perfekt, jeg har en far og mor (Louis og Olivia) - min mor er hjemmegående og min far er entreprenør, så var jeg også så heldig at få to søstre (Vania og Adriana), på 16 og 19 -  Dog kommer jeg ikke til at se noget til hende på 16, da hun selv skal være på udveksling i Tyskland. Jeg er helt oppe at køre, og glæder mig nu bare endnu mere til at komme derned. Der er også kun 9 uger til at jeg skal stå i Kastrup Lufthavn og vinke farvel til min familie - Tanken er lidt skræmmende, men jeg kan heller ikke vente til at komme afsted! Det var alt for denne gang...

Adiós!